Åbent Hus 2014

Åbent Hus 2014

Fredag den 22. august havde groconsult, for tredje år i træk, inviteret til åbent hus arrangement. Dette år med fokus på madspild. Årets hovedtaler var madspildseksperten Selina Juul, der udover at være stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild af Mad, også vandt Nordisk Råds Natur- og miljøpris i 2013.

Selina Juul satte blandt andet fokus på omfanget af madspild på verdensplan og hvilke konsekvenser vores overproduktion af fødevarer kan have på klimaet. Dette blev til et spændende og entusiastisk foredrag som lagde op til efterfølgende dialog med gæsterne.

Gæsterne fik også lejlighed til at høre mere om groconsults Netværk for Grønne Restauranter, der er udviklet i samarbejde med Frederiksberg og Københavns kommuner. Herudover var der repræsentanter fra den nye ordning – REFOOD-mærket, som er en ordning mod madspild for virksomheder og organisationer i fødevare- og servicesektoren. Gæsterne kunne også opleve smartflowerTM, der er det første mobil integrerede solcellesystem i Danmark.

Til arrangementet serverede Folkets Madhus en lækker anretning til gæsterne, med brug af lokale råvarer og blandt andet kalvekød fra www.minkalv.dk. Undervejs leverede, duoen Jazz & Cocktails levende og legende jazzmusik.

Se billederne fra arrangementet nedenfor.

 

Medarbejdere i groconsult

Jette Thomsen
Indehaver


Søs Holmbeck-Madsen
Associeret konsulent

Tidligere Åbent Hus arrangementer

Her kan du se billeder fra tidligere Åbent Hus arrangenementer:

Åbent Hus 2016

Åbent Hus 2015

Åbent Hus 2014

Åbent Hus 2013

Åbent Hus 2012

groconsult | Skjulhøj Allé 32 | 2720 Vanløse | M: 61 14 72 24 | jette@groconsult.dk | CVR nr.: 33569556